Activity Type: Forældre

  • Julegave battle – skud julegaverne

    Julegave battle – skud julegaverne

    Spil julegave battle, som er en juleudgave af sænke slagskibe.

    1. Placer alle dine julegaver i dit område vandret eller lodret, uden at din modstander ser det.
    2. Skyd en snebold afsted mod et felt i din modstanders område. Din modstander meddeler om det var en fuldtræffer eller en misser.
    3. Når alle felter en julegave dækker er ramt, meddeles dette til modstanderen.
    4. Marker resultatet af dit skud i din modstanders område.
    5. Nu er det din modstanders tur til at skyde.
    6. Vind ved at skyde alle din modstanders julegaver ned.

  • Undersøg farver på biler

    Undersøg farver på biler

    Dataark til at undersøge farver på biler.

    Arket kan bruges både derhjemme eller til undervisning i skolen. Eleverne sætter et kryds for hver farve bil de ser køre forbi.

    Tal gerne med eleverne inden:

    • Hvilken farve bil, tror I der er flest/færrest af?

    Alt efter hvor trafikeret vej I sætter jer ved, så brug mellem 10-20 minutter på observationen.

    Tal efterfølgende om:

    • Hvilken farve bil var der flest/færrest/lige mange af?
    • Hvor mange biler var der flest/færrest af?
    • Passede observationerne med vores gæt/hypotese inden?
    • Hvor mange biler var der i alt?

    Denne aktivitet er brugt i 0. klasse i forbindelse med at arbejde med tallene fra 1 til 20.

  • Mal på sten og skab tal

    Mal på sten og skab tal

    Talforståelse og kombinationer til 1. kl/2.kl.

    Gå på stranden eller andre steder, hvor I kan finde sten. Saml ti sten og skriv cifrene fra 0 til 9 ned på de forskellige sten.

    Vælg 3 tal og dan forskellige store tal.

    • Find det mindste tal, hvor alle tre tal indgår.
    • Find det største tal.
    • Sig tallenes navne højt.
    • Hvor mange forskellige tal kan I finde, hvor alle tre cifre indgår?

    Efterfølgende kan man snakke om positionssystemets opbygning:

    • Hvilket tal står på 1’ernes plads, på 10’ernes plads og 100’ernes plads?

    Denne øvelse kan nemt udvides til 4 cifre – tænker alle 10 cifre er for meget, så er der i hvert fald indhold nok til hele perioden uden skolegang (3,6 mio løsninger).

  • Slå en julestjerne

    Slå en julestjerne

    Skab de sjoveste og smukke julestjerner, hvor det er tilfældigheder der afgør udseendet. 

    I skal hver bruge spilleregler, farveblyanter i grøn og rød, 1 terning og et arbejdsark, hvor julestjernerne skal tegnes.

    1. Kast terningen og se på spillereglerne hvad der skal tegnes.
    2. Tegn den del på planten, som vises ud for det givne terningekast. Slåes der fx en 5’er, tegnes en stilk med blade til begge sider. 
    3. Kast terningen igen og tegn det som terningekastet nu viser. 
    4. Når terningekastet viser en 6’er tegnes selve julestjerne-blomsten og det betyder samtidig, at ved næste terningekast, startes på en ny blomst. 
    5. Tegningen er færdig, når der er tegnet 6 julestjerner. 

    Tal efterfølgende om, hvorfor nogle julestjerner er korte eller meget lange. I kan også tale om, hvad tilfældighed betyder eller om der mon er to tegninger der er ens? 

    Denne aktivitet kan både bruges derhjemme i familien og med eleverne i matematikundervisningen eller billedkunst. 

    Download spilleregler og arbejdsarket:

  • Kryds og bolle

    Kryds og bolle

    Skab jeres eget kryds og bolle spil.

    Herhjemme elsker vi at male på sten med posca tusher og vi elsker at spille – så en oplagt aktivitet har været at skabe vores eget kryds og bolle spil.

    Det eneste det kræver er en tur på stranden og noget at tegne med.

    Når I har spillet et par omgange kan en opgave være: hvormange forskellige måder kan man få 3-på-stribe på? En sjov lille undersøgelse hvor man nemt kan rykke rundt på brikkerne mens man undersøger de forskellige muligheder.

  • Matematikkassen

    Matematikkassen

    Kære forældre

    Der er matematik alle vegne og matematik er meget mere end blot tal og regning – det er også nysgerrighed, undren, strategier, begreber, diskussioner m.m.

    I, som forældre, er vigtige medspillere i jeres barns matematiklæring. Ved at have fokus på matematik derhjemme, hjælper det jeres barn med en bedre matematikforståelse.

    Med disse aktiviteter er håbet, at I får en hyggelig stund sammen, hvor matematikken er i fokus i uformelle rammer.

    Der er et hav af forskellige aktiviteter og I skal afprøve dem, som giver mening for jer. Aktiviteterne er opdelt i temaer og har hver deres farvekode:

    Som motivation for barnet, kan I med fordel printe et ”klippekort”, hvor en aktivitet kan krydses af, når den er gennemført. Der er plads til at sætte et kryds indenfor hvert tema, eller I kan sætte kryds hver gang en aktivitet tages uafhængig om temaet er taget.

    Imens I arbejder med de forskellige aktiviteter, kan I spørge nysgerrigt ind til:

    • Hvordan kom du frem til det? Hvordan tænkte du?
    • Er der mon en anden måde at løse opgaven på?

    På den måde kommer barnet til at sætte ord på tanker og tale om matematikken.

    Materialer til aktiviteterne er som udgangspunkt ting I kunne have derhjemme, hvis I fx ikke har LEGO-klodser, så brug andre ting. I skal også bruge ting som hvidt papir og ingredienser til pandekager. Aktiviteterne er beskrevet på hver deres kort og i nogle tilfælde er der også en QR-kode, hvor I kan se en film om fx. regler til et spil.

    Rigtig god fornøjelse!

    Aktiviteterne

    Download aktiviteterne herunder. Vær opmærksom på, at der ved nogle af kategorierne også er aktivitetsmateriale, som skal downloades.

    Download “Spilher.

    Download “Sprogher.

    Download “3×3 pladen med tal” her.

    Download “Mønsterher.

    Download “Mønsterbrikkerne” her.

    Download “Antalher.

    Download “Vendespilsbrikkerne” her.

    “Dominobrikkerne” kan findes på https://grovechristensen.dk/

    Download “Lokaliseringher.

    Download “Målingher.

    Klippekortet

    Download “Klippekortet” her.

  • Sænke luftskib (nytår)

    Sænke luftskib (nytår)

    Spil sænke luftskibe, som er en nytårsudgave af sænke slagskibe.

    1. Placer alle dine luftskibe i dit luftrum vandret eller lodret, uden at din modstander ser det.
    2. Skyd en nytårsrakket afsted mod et felt i din modstanders luftrum. Din modstander meddeler om det var en fuldtræffer eller en misser.
    3. Når alle felter et luftskib dækker er ramt, meddeles dette til modstanderen.
    4. Marker resultatet af dit skud i din modstanders luftrum.
    5. Nu er det din modstanders tur til at skyde.
    6. Vind ved at skyde alle din modstanders luftskibe ned.

    Download arket her.

  • Opgaver til bilturen

    Opgaver til bilturen

    Opgaver og spil til bilturen – både til køreturen i Danmark og i Europa.

    Som alternativ til skærm på køreturen har jeg skabt et par hæfter til drengene som vi printer når vi skal køre en længere tur.

    Det ene hæfte består af en masse aktiviteter, hvor de skal være nysgerrige på deres omgivelser – bilbingo, find bogstaver/tal, kryds byer af osv.

    Det andet hæfte er simple spil som kan spilles i en bil når blot man har en blyant.

    I er velkommen til at udskrive hæfterne.

    Download Bil-opgaver her.

    Download Bil-spil her.

  • Spil 30

    Spil 30

    Terningespil kan noget! Spillet 30 er god til at træne talforståelsen.

    Der øves:

    • at lægge terningeslag sammen.
    • at trække to tal fra hinanden.
    • at lægge tal sammen på en snart måde.

    Se min film på YouTube, hvor jeg gennemgår reglerne mens jeg spiller. Se link under Youtube.

    Der skal bruges 6 terninger, papir og blyant. Minimum to spillere.

    1. Slå med de 6 terninger. Tag minimum én terning fra ved hvert slag. De terninger man tager fra, er den sum man har.
    2. Slå indtil alle 6 terninger er taget fra. Det gælder om at slå en sum på 30 eller derover.
      Slår under 30: træk tallet fra 30 og forskellen er det som skal trækkes fra pointene.
      Slår 30: Ingen ændring i point.

    Slår over 30: Mulighed for at trække point fra modstanderen. Det tal der er over 30, afgør hvad der skal slås efter. Fx 34, så skal der slåes efter 4’ere. Slå alle 6 terninger, bliv ved indtil der ikke kommer tallet over 30 mere i slaget. Herefter trækkes summen af disse slag fra modstanderens point.

    3) Den spiller der stadig har point til sidst, vinder.