Activity Type: GeoGebra

  • GeoGebra – spejling

    GeoGebra – spejling

    Lær eleverne spejlingsværktøjet i GeoGebra. Jeg har brugt dette forløb i indskolingen.

    I filmen møder eleverne sommerfuglen Solle, som stiller eleverne tre opgaver:

    1. Eleverne skal tegne en figur og spejler den i spejlingsaksen.
    2. Herefter skal de undersøge spejlinger.
    3. Til sidst skal de skabe en sommerfugl, hvor de bruger spejling.

  • GeoGebra kursus i 1. klasse

    GeoGebra kursus i 1. klasse

    Kom igang med GeoGebra i indskolingen. Jeg har brugt dette mini-forløb i 1. klasse, hvor eleverne lærer simple funktioner i programmet GeoGebra på iPad.

    1. Se filmen herunder, hvor jeg introducerer GGB. Efterfølgende skal eleverne bare slippes ud i den fulde version, ingen bestemt opgave – blot undersøge programmet for dens funktioner.

    Det var fedt at opleve hvordan eleverne undersøgte både brugbare og knap så brugbare funktioner, hjælpe hinanden, lære af hinanden osv.
    Efter 20-30 minutter stoppede vi op og de elever der havde noget smart at vise, viste det på vores store skræm.
    Nogle elever viste hvordan man flytter en figur, andre hvordan en figur får farve eller hvordan et objekt kan slettes.
    Til sidst fik de igen tid til at skabe et billede med alle de nye viste funktioner .

    2. Se filmen herunder, hvor jeg introducerer GGB med fokus på polygon og farvelægningsværktøjerne.
    Efterfølgende skal eleverne ellers bare slippes ud i den fulde version, hvor de skal løse forskellige opgaver, som stilles i filmen.
    Her er det giraffen Giffe, som behøver hjælp til at tegne forskellige ting.

    Det var igen fedt at opleve eleverne, på en undersøgende måde, løse opgaverne, hjælpe hinanden, lære af hinanden osv.
    Efter sidste opgave, hvor eleverne skulle tegne et hus, fremviste de deres produkter for hinanden.