Gang på tid

I mine 3. klasser har jeg brugt dette ark til at synliggøre elevernes progression. De fik arket både før og efter et forløb om gange.

  1. Gæt hvor lang tid det vil tage at udregne alle gangestykkerne og skriv det på arket.
  2. Regn så mange gangestykker som muligt på maks 7 minutter.

Sæt et stopur på tavlen, så de elever, der bliver færdig før de 7 minutter kan skrive den tid de har brugt ned på arket.

Nogle elever bliver færdig før tid, mens andre ikke når alle gangestykker – det er underordnet, pointen er, at de gerne skal slå deres egen tid/antal af gangestykker, når forløbet er færdigt. Her får de samme ark med gangestykker igen – på den måde kan de to ark sammenlignes.

Eleverne skal gerne opleve, at flere gangestykker er automatiseret og deres gange-startegier bliver mere og mere effektive.