Prisskilte med tal fra 1 til 20

Brikker med tal fra 1 til 20 vist som prisskilte.

Ide til hvordan prisskiltene kan bruges i undervisning i 0.klasse/1. klasse:

0.A/0.B’s købmand med vare med priser fra 1 kr til 20 kr. 

  1. Fælles: Hvilke priser kan I se? Hvad er matematik-tallet? Hvad er den billigste/dyreste ting?
  2. I grupper: Sæt tingene i rækkefølge efter pris. Lad eleverne skiftevis vælge en ting, der er den næste i rækken. Snak herefter om: den billigste/dyreste ting? Hvad er prisen for disse to ting? (Udvælg to ting).
  3. Fælles: Hvad kan jeg købe for 20 kr? De forskellige beløb skrives på tavlen. Herefter stilles opgaven: “Jeg har købt to ting for 10 kr. Jeg kan ikke huske hvad jeg har købt – hvad kunne de to ting have kostet hver især? 
  4. Undersøgelse med principper fra det tænkende klasserum. 2 og 2 med en whiteboard-tavle, stil opgaven: “Jeg har købt 4 ting for 20 kr. Hvad kunne de 4 ting have kostet?”. Eleverne skal to og to skrive deres bud ned på et whiteboard. Elever kan få centicubes som hjælpemiddel til at løse opgaven.

Gode hjælpe spørgsmål:

  • Hvis en af tingene koster …, hvad koster så en af de andre ting?
  • Er der noget, tingene ikke kan koste?
  • Kan to ting koste det samme?
  • Kan I forklare, hvordan I fandt frem til priserne?