Trolde matematikhistorier

Trolden Søpus har brug for hjælp. Løs 12 matematikhistorier der indeholder en masse blandet matematik.

Matematikhistorierne kan med fordel bruges som postløb.

Materialer: Svarark, blyanter, centicubes.  

Hæng de 12 poste ud og giv hver elev et svarark.

Eleverne går rundt parvis. Placer gerne en stærk læser i hvert par, så denne kan læse matematikhistorierne op.

Historie 2 er en delings-opgave, så der skal være centicubes til rådighed. De har formentlig ikke haft deling endnu, men fordi det er pakket ind i en fortælling og der er konkrete materialer til rådighed, vil mange af dem godt kunne.

Tal sammen om, inden de sendes ud, hvordan man arbejder med matematikhistorier:

  • Hvad handler historien om?
  • Hvilke informationer får I?
  • Hvad skal I finde ud af?
  • Er der en bestemt regningsart I skal bruge?

Afslut opgaven med at hver elev tegner og skriver deres egen matematikhistorie.