Dataark til at undersøge farver på biler.
Arket kan bruges både derhjemme eller til undervisning i skolen. Eleverne sætter et kryds for hver farve bil de ser køre forbi.
Tal gerne med eleverne inden:
- Hvilken farve bil, tror I der er flest/færrest af?
Alt efter hvor trafikeret vej I sætter jer ved, så brug mellem 10-20 minutter på observationen.
Tal efterfølgende om:
- Hvilken farve bil var der flest/færrest/lige mange af?
- Hvor mange biler var der flest/færrest af?
- Passede observationerne med vores gæt/hypotese inden?
- Hvor mange biler var der i alt?
Denne aktivitet er brugt i 0. klasse i forbindelse med at arbejde med tallene fra 1 til 20.
