Udover, at jeg synes at LEGO er fantastisk til fantasien, styrker finmotorikken og at gennemskue og overskue en vejledning, så kan man også styrke den matematiske forståelse gennem leg.
Statistik i børnehøjde:
Min store dreng elsker at sortere – hvorfor så ikke gribe chancen. Hvilke klodser har vi mon flest af? Mine drenge (mest den store) finder alle 2 x 2 LEGO DOUPLO klodser (og vi har ret mange!), sætter dem løbende op på pladen. Alle farver skal selvfølgelig have hver sin plads.
(Indsæt billede!!)
Når alle klodser er fordelt, tydeliggøres det, at nogle farver er mere hyppige end andre. Vi snakker så om:
- Hvilken farvet klods er der flest/færrest af?
- Er der nogle klodsfarver, der er lige mange af?
- Hvor mange er der i en bestemt farve?
- Hvor mange mangler der i den farve, for at der er…
Til de lidt større børn, kan man stille lidt sværere spørgsmål:
- Hvad hvis jeg havde dobbelt så mange af den farve, hvor mange klodser har jeg så?
At øve tallene
Min store dreng bygger rigtig meget LEGO efter vejledning. Dette er god træning til at øve tallene (symbolerne, hvordan set 1 ud, hvordan ser 7 ud). I de små sæt er det meget tallene 1-9 men Daniel har også sæt, hvor han skal finde et større antal brikker fx 23 ens brikker. Spørgsmål man kan stille:
- Hvor mange klodser, du mon skal bruge her?
- Hvilket tal står der her?
- Nu skal du finde 5 brikker, kan du det?
