Activity Type: Påske

  • Gækkebrev – Gæt tallet

    Gækkebrev – Gæt tallet

    Gæk, gæk, gæk. Mit tal er blevet væk…

    Gækkebrev til 2./3.klasse, hvor eleverne skal finde tallet det drejer sig om.

    Del eleverne op i mindre grupper (i par eller 3-mandsgrupper). Del de fire gækkebreve ud til hver gruppe og lad eleverne sammen finde hvilket tal det drejer sig om.

    Eleverne kan med fordel skrive deres bud ned undervejs, hvor de efterfølgende kan udelukke flere og flere tal, jo længere ned på listen de kommer.

  • Gækkebrev til børnehaveklassen

    Gækkebrev til børnehaveklassen

    Øv tallene mellem 10 og 20.
    Gæk, gæk, gæk. Mit tal er blevet væk…

    Gækkebrev til børnehaveklassen, hvor børnene skal sige tallet det drejer sig om i rimet.

    Læs rimet højt og lad børnene sige tallet i kor.

    Mine 3. klasser synes også det var lidt hyggeligt, da vi læste dem højt.

    Efterfølgende kan børnene måske selv finde på rim til nogle andre tal.

  • Påskeløb til børnehaveklassen

    Påskeløb til børnehaveklassen

    Øv tallene mellem 10 og 20.

    Dette løb er skabt til vores børnehaveklasse som manglede en bevægelsesaktivitet til at øve tallene fra 10 til 20.

    Posterne viser en illustration og et tal. Eleverne skal aflæse tallet og notere det over på svararket, hvor samme illustration er vist. Herefter farvelægges de tilsvarende antal felter ud for tallet fx tallet 12, så skal 12 felter farvelægges.

    I kan også lave postløbet som et stjerneløb, hvor eleverne skal hen til den voksne, som siger hvilket tal de skal løbe ud til. På den måde øves talnavnet, som kobles til symbolet ude på posterne.

  • Påskeløb med gange & deling

    Påskeløb med gange & deling

    Jeg har selv brugt dette løb på 3. årgang, som afslutning på et gange og delingsforløb, hvor fokus var på at gange og divisions er hinandens omvendte regningsarter.

    1. Eleverne går rundt i par, finder en post og læser matematikhistorien.
    2. De skriver gange eller divisionsstykket ned, som passer til historien.
    3. Herefter skriver de den omvendte regnestykke som passer til: fx 4•5= 20 og 20:5 = 4 (eller 20:4=5).
    4. Gennemgå evt nogle af posterne sammen i klassen efterfølgende.