Print 100 brikker ud med tallene fra 1 til 100. Brikkerne træner talforståelsen. De træner tal og rækkefølge og kan bruges på mange forskellige måder. I bestemmer selv om alle 100 brikker skal i spil på én gang, eller om der startes med fx tallene fra 1-20 og udvides herefter.
Ideer til aktiviteter:
Rækkefølge
- Læg alle brikker med billedsiden opad. Læg tallene i rækkefølge fra 1 til 100.
- Find først tallene fra 1-10, træk 5 brikker og lægge dem i rækkefølge. Dette gentages 2-3 gange før aktiviteten udvides.
Bland alle brikker fra 1-100, træk 5 brikker og læg dem i rækkefølge. Hermed kan flere og flere brikker tilføjes rækkefølgen.
Taltavle
- Læg brikkerne op i en taltavle, så 1-10 er nederst, så 11-20 på næste række osv. På den måde kan eleverne finde systemet med, at alle tal med samme cifre på 1’ernes plads, er placeret ovenover hinanden.
Større/mindre
- Alle får en brik, eleverne går rundt mellem hinanden og fanger en makker. De afgører hvilket tal der er størst og mindst.
Lige/ulige
- Del kortene op i lige og ulige tal.






















