Ide til hvordan prisskiltene kan bruges i undervisning i 0.klasse/1. klasse:
0.A/0.B’s købmand med vare med priser fra 1 kr til 20 kr.
Fælles: Hvilke priser kan I se? Hvad er matematik-tallet? Hvad er den billigste/dyreste ting?
I grupper: Sæt tingene i rækkefølge efter pris. Lad eleverne skiftevis vælge en ting, der er den næste i rækken. Snak herefter om: den billigste/dyreste ting? Hvad er prisen for disse to ting? (Udvælg to ting).
Fælles: Hvad kan jeg købe for 20 kr? De forskellige beløb skrives på tavlen. Herefter stilles opgaven: “Jeg har købt to ting for 10 kr. Jeg kan ikke huske hvad jeg har købt – hvad kunne de to ting have kostet hver især?
Undersøgelse med principper fra det tænkende klasserum. 2 og 2 med en whiteboard-tavle, stil opgaven: “Jeg har købt 4 ting for 20 kr. Hvad kunne de 4 ting have kostet?”. Eleverne skal to og to skrive deres bud ned på et whiteboard. Elever kan få centicubes som hjælpemiddel til at løse opgaven.
Gode hjælpe spørgsmål:
Hvis en af tingene koster …, hvad koster så en af de andre ting?
Er der noget, tingene ikke kan koste?
Kan to ting koste det samme?
Kan I forklare, hvordan I fandt frem til priserne?
Her er et ark, som kan bruges til, at eleverne selv skaber deres matematikhistorier.
Matematikhistorier kan indgå i mange forskellige sammenhænge fx
Når I arbejder med en af de fire regningsarter.
Har temadag fx “Bamsedag”, hvor eleverne kan skrive en matematikhistorie, hvor deres bamse er med i.
En julematematikhistorie.
En matematikhistorie skal indeholde de oplysninger, som skal bruges enten i teksten eller på billedet. Historien skal ende med et spørgsmål, så vi ved hvad vi skal finde en løsning på.
Eleverne kan enten selv skrive regneudtrykket og facit, eller matematikhistorierne kan indgå i en aktivitet, hvor eleverne bytter deres historier og finder regneudtryk og facit.
Skab klassens egen købmand, hvor eleverne selv medbringer en tom emballage.
Inden købmanden kan åbne, skal varerne prissættes mellem 10 og 80 kr.
Stil herefter opgaven – hvad kan I købe for 100 kr?
Eleverne “køber” ting ved at tegne dem i feltet og skrive den samlede pris. På arket er der plads til, at eleverne kan handle ind tre gange, hvorefter de skal dele deres indkøb og tegne noget, som en anden har købt for 100 kr.
Afslutningsvis skal eleverne tegne tre varer der tilsammen koster præcis 100 kr.
Elever, der har svært ved opgaven, kan med fordel få en taltavle eller mønter som hjælpemiddel.
Skab de sjoveste og smukke julestjerner, hvor det er tilfældigheder der afgør udseendet.
I skal hver bruge spilleregler, farveblyanter i grøn og rød, 1 terning og et arbejdsark, hvor julestjernerne skal tegnes.
Kast terningen og se på spillereglerne hvad der skal tegnes.
Tegn den del på planten, som vises ud for det givne terningekast. Slåes der fx en 5’er, tegnes en stilk med blade til begge sider.
Kast terningen igen og tegn det som terningekastet nu viser.
Når terningekastet viser en 6’er tegnes selve julestjerne-blomsten og det betyder samtidig, at ved næste terningekast, startes på en ny blomst.
Tegningen er færdig, når der er tegnet 6 julestjerner.
Tal efterfølgende om, hvorfor nogle julestjerner er korte eller meget lange. I kan også tale om, hvad tilfældighed betyder eller om der mon er to tegninger der er ens?
Denne aktivitet kan både bruges derhjemme i familien og med eleverne i matematikundervisningen eller billedkunst.
Eleverne skal herefter arbejde med arket, hvor de først skal indsætte det rigtige tegn og derefter selv skrive tal, så tegnet passer. I de sidste opgaver, er der plads til eleverne selv kan skrive tal og tegn.
En god aktivitet til at starte op med i 1.klasse efter nytår – det giver bevægelse i undervisningen og øvelse med plus og minus. Eleverne vælger selv hvilket regnestykke de vil løse når de er ved arket – på den måde kan holdet hjælpe hinanden – højt som lavtflyvende. Det hold der først har løst alle regnestykker får maks point og evt forkerte facit giver -1.
Kom igang med GeoGebra i indskolingen. Jeg har brugt dette mini-forløb i 1. klasse, hvor eleverne lærer simple funktioner i programmet GeoGebra på iPad.
Se filmen herunder, hvor jeg introducerer GGB. Efterfølgende skal eleverne bare slippes ud i den fulde version, ingen bestemt opgave – blot undersøge programmet for dens funktioner.
Det var fedt at opleve hvordan eleverne undersøgte både brugbare og knap så brugbare funktioner, hjælpe hinanden, lære af hinanden osv. Efter 20-30 minutter stoppede vi op og de elever der havde noget smart at vise, viste det på vores store skræm. Nogle elever viste hvordan man flytter en figur, andre hvordan en figur får farve eller hvordan et objekt kan slettes. Til sidst fik de igen tid til at skabe et billede med alle de nye viste funktioner .
2. Se filmen herunder, hvor jeg introducerer GGB med fokus på polygon og farvelægningsværktøjerne. Efterfølgende skal eleverne ellers bare slippes ud i den fulde version, hvor de skal løse forskellige opgaver, som stilles i filmen. Her er det giraffen Giffe, som behøver hjælp til at tegne forskellige ting.
Det var igen fedt at opleve eleverne, på en undersøgende måde, løse opgaverne, hjælpe hinanden, lære af hinanden osv. Efter sidste opgave, hvor eleverne skulle tegne et hus, fremviste de deres produkter for hinanden.
